Nyt kulturbyggeri på Museumsøen i Roskilde havn. Byggeriet har direkte fjordudsigt og flere udadrettede funktioner med bl.a. cafe, administration og faciliteter til vinterbaderforeningen.
På Museumsøen har DOMINIA været rådgiver på opførelse af to sammenhængende træbygninger. Udover ingeniørfaglig projektering inden for alle fag har vi varetaget bygherrerådgivning i form af indledende programmering og bygherretilsyn under udførelsen.
Den ene bygning huser en café med havneknejpe til udeservering for 30 gæster på en stor terrasse med udsigt over havnen samt kulturinstitutionen Sagafjords administration. Den anden omfatter et foreningshus med helt nye faciliteter til ca. 600 vinterbadere i foreningen Roskilde Vinterbadere samt offentlige toiletter til besøgende på havnen.
Derudover har vi projekteret en ny bro over en havnekanal for at give adgang til øen. Byggeriet er opført direkte på kajen tæt på øvrige bygninger, hvor også sightseeing skibet Sagafjord lægger til. Naboen er Roskildes ikoniske Vikingeskibsmuseum og hermed er der skabt nye forbindelser mellem fritids- og kulturinstitutionerne i Roskilde havn.
Med byggeriet er der skabt en ny attraktion i form af et levende samlingssted året rundt for børnefamilier, Roskildensere, vinterbadere, turister og gæster til Sagafjord.
Information
Ydelser
Registrering, forundersøgelser, projektering af konstruktioner, vvs- og elinstallationer, fagtilsyn, projektopfølgning, og bygherretilsyn i udførelsesfasen, derudover byggeledelse på broprojektet.
Bygherre
Liljeborg Ejendomme
Byggesum
20 mio. kr.
Størrelse
233 m2