Papirøen

Med en enestående placering i Københavns havn er der opført et spektakulært etageboligbyggeri på Papirøen, det tidligere centrallager for papir til avisproduktion. 

Der er nu skabt et unikt bykvarter med både private og almene boformer. 

Projektet dækker hele holmen og omfatter bl.a. 169 ejerlejligheder, 84 almene boliger, parkeringskælder samt hotel, butikker, cafeer, restauranter mv.  På hele Papirøen er der ca. 300 boliger, hvoraf en 1/4 er almene boliger og 3/4 er ejerboliger.

Senere vil også et vandkulturhus åbne på øen. 

Bebyggelsen består af bygninger i forskellig højde og forløb i et ensartet arkitektonisk udtryk med skrånende facader.

Bygningerne omkranser et indre grønt byrum, og rundt om bebyggelsen er der anlagt en promenade og træbrygge mod vandet. Ideen er at skabe et indbydende og uformelt værested til socialt samvær og kultur. 

De nye boliger ligger således oven på en række udadvendte funktioner i et miks af kultur, madkoncepter og rekreative aktiviteter. 

DOMINIA har været bygherrerådgiver for KAB på de almene boliger, som omfatter mange forskellige boligtyper: Familieboliger, liebhaverlejligheder, ungdomsboliger og bofællesskaber. Størstedelen af familieboligerne indgår i bofællesskab.

Der er opført 21 ungdomsboliger med eget køkken og badeværelse i form af både 1- og 2-værelses lejligheder.

Byggeriets facade består af beton og tegl, der både afspejler Papirøens tidligere industrielle udtryk og de gamle pakhuse langs havneløbet.

Bygherrerådgivning i udførelsesfasen
DOMINIA har leveret teknisk bygherrerådgivning gennem hele udførelsesfasen, inklusiv granskning, bygherretilsyn og aflevering.

Information

Ydelser
Bygherrerådgivning i delegeret model, ingeniørrådgivning i udførelsesfasen, bygherretilsyn inden for el, VVS, ventilation og konstruktioner.

Bygherre
AKB København v/ KAB

Byggesum
1,2 mia., heraf almene boliger: 150 mio. kr. 

Projektperiode
2021-2024

Størrelse
6.750 m² 

Kontaktperson

Sabrina Vossen Moesby

Afdelingsleder Planlægning, Markedschef Bygherrerådgivning og kommuner

+45 20606076

Information

Ydelser
Bygherrerådgivning i delegeret model, ingeniørrådgivning i udførelsesfasen, bygherretilsyn inden for el, VVS, ventilation og konstruktioner.

Bygherre
AKB København v/ KAB

Byggesum
1,2 mia., heraf almene boliger: 150 mio. kr. 

Projektperiode
2021-2024

Størrelse
6.750 m² 

Kontaktperson

Sabrina Vossen Moesby

Afdelingsleder Planlægning, Markedschef Bygherrerådgivning og kommuner

+45 20606076

Logo for Thranekær

Landsdækkende Rådgivende Ingeniørvirksomhed