’Ovalen’ i Roholmparken i Albertslund er et senior-bofællesskab med 51 ældreegnede almene familieboliger og fælles faciliteter. Målet er at skabe et ’state of the art’ bofællesskab.
DOMINIA har været med fra starten som bygherrerådgiver for KAB, og har på baggrund af mange års erfaringer med seniorbofællesskaber medvirket til udviklingsarbejdet.
I de efterfølgende faser har DOMINIA varetaget planlægning og teknisk programmering, fortsat i tæt samarbejde med KAB og Albertslund Kommune, idet vi også har rådgivet i forhold til grundkøbsforhandlinger, forhandling af byggemodningsforudsætninger og lokalplanarbejde.
Udvikling af ny boform
Nyskabelserne ligger især i boligernes smarte indretning i forhold til seniorer og i organiseringen af boliger omkring fælles ophold, værksteder og udeophold. Som noget nyt har Ovalen haft fokus på at tiltrække især mandlige beboere.
Byggeriet er opført i to etager omkring et ovalt gårdrum med svalegang i limtræ og fiberbeton. På den måde er der ingen blinde ender, og overalt i bebyggelsen kan man have kontakt til sine naboer.
Udefra ser man ind i gården gennem de fire høje indgangspartier, hvor trækonstruktionen er synlig med sine fritlagte bjælker. Det har været udfordrende med de runde facader, limtræskonstruktioner og gesimsbånd, men det blev løst ved at opdele alle lejlighederne i ens moduler og facaden i mindre elementer.
Lejlighederne er indrettet, så opholdsrum og soveværelser ligger i ovalens yderkant, mens indgangen til boligen er ind mod gårdrum. Alle fællesrum er i forbindelse med de fire indgangspartier.
Bæredygtighed i byggeriet
Gennem hele processen har bæredygtighed været i fokus, og boligerne lever op til energistandarder efter energiramme 2020. Det betyder, at boligerne har et meget lavt energiforbrug, og varmeudgiften er reduceret til et minimum.
Komplekse bygninger i totalentreprise
Byggesagen er udbudt i totalentreprise. Tegnestuen Vandkunsten har varetaget arkitektrådgivning i forbindelse med programmering og klargøring af udbudsprojektet. DOMINIA har udført ingeniørprojektering og projekteringsledelse. Efter at have gennemført totalentreprisekonkurrencen og bistået ved tilbudsbedømmelse og kontrahering har DOMINIA leveret bygherrerådgivning ifm. færdigprojektering under totalentreprisen og har derved understøttet udbud, projektering og udførelse, samt sikret fremdrift, kvalitet og et effektivt samarbejde i tæt dialog med KAB.
Information
Ydelser
Bygherrerådgivning, indledende rådgivning, programmering, ingeniørprojektering og projekteringsledelse, udbud af totalentreprise i projektkonkurrence, bygherretilsyn.
Bygherre
AKB Albertslund v/KAB
Byggesum
67,5 mio. kr.
Projektperiode
2021-2024
Størrelse
4.147 m²
Kontaktperson
